Produktkatalog 21/22
172 VANDBEHANDLING “Process-cirklen” Vandbehandlingsprocessen består af 4 forskellige faser. For at opnå en god badevands-kvalitet skal hver fase justeres efter den type bassin, du har og de aktiviteter, der er i dit bassin. Præcis som i en ”kost cirkel” kan en fase ikke udelades, hvis et tilfredsstillende resultat skal opnås. - En kæde er kun så stærk som det svageste led. I Danmark anvendes miljøstyrelsens bekendtgørelse nr 918 og DS477 som rettesnor. Vi skeler til udviklingen i vore nabolande og høster erfaringer på tværs af grænserne, i takt med at niveauet af viden omkring vandbehandling i svømmebade øges. Generelt om vandbehandling i svømmebade Forurenende stoffer, der tilsættes badevandet, kommer primært fra badende. Med en god cirkulation i bassinet transporteres forureningen hurtigt til vandbehandlingssanlægget. Et moderne bassin med effektiv indblanding og overløbsrender kræver ca. 2 m 3 /t pr. badende. Vandbehandlingssanlægget fjerner de fleste synlige urenheder. Med hjælp fra flokkulering forbedres filterkapaciteten, og en større del af forureningen forsvinder, herved nedsættes bakteriebelastningen. Der forekommer virus og bakterier i vandet og, i tilknytning til vandbehandlingen, dannes der også forbindelser i vandet, som ikke kan filtreres bort (f.eks. bundet klor, THM og AOX). Derfor supplerer vi filteranlægget på følgende måder: • Fortynding ved at udskifte vand. (Dyr løsning, der ikke giver ønsket resultat) • Adsorption af forurening ved hjælp af aktivt kul. • Forbrænding (oxidation) ved f.eks klor, AOT eller UV-lys. Aktuelt ser vi fra Tyskland nye grænseværdier omkring minimering af klor-biprodukter og viden knyttet til flere stoffer, for at opnå det absolut bedst tænkelige gourmet badevand. De forskellige vandbehandlingsfunktioner skal arbejde sammen og afstemmes for minimal belastning på mennesker og miljø. Vi vil samtidig opnå maksimal effektivitet med lavest mulige driftsomkostninger. Krav til miljø- og vandkvalitet vil stige i fremtiden, og vi er i stand til at levere systemer, der kan opfylde morgendagens krav. Nedenfor er en sammenligning mellem retningslinjer fra Sverige, den tyske standard DIN 19643 og vore danske retningslinier vedrørende grænser for badevand. VANDBEHANDLING - Et kredsløb Vandbehandling og retningslinjer Tlf: 8781 3366 | enviroprocess.com
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=